menu

Version 1.4 (Code: 76, 82, 87, 92 & 96) guide


Version 1.4 (Code: 76, 82, 87, 92 & 96)


Væsentlige nyheder og ændringer:

  • Brugerdefineret tastatur er nu multilanguage
  • Tysk er supporteret
  • Rettet en sjælden fejl på priser hvor produkt ikke tilbydes på tankstationen. Tak for feedback/rapporterne.
  • Download og efterbehandling af priser er omskrevet, samt skifte fra "flad tekst" til Json
  • Automatisk fornyelse af priser reimplementeret.
  • Nogle klikbare elementer ændret i størrelse, så de følger Googles design guidelines.
  • Flere tilpasninger til API28: Android 9.0 (Pie). Udfasning af "Deprecated methods and fields".
Opsætning bliver behandlet selvstændig, og er det næstsidste afsnit.

Tankstation


Listen viser de nærmeste tankstationer for personbiler i området (Danmark) med tilhørende ikon, firma og adresse.

Seneste listepriser/pumpepriser i rækkefølgen blyfri 92, blyfri 95 og diesel er angivet, samt afstand til nærmeste tankstation. Afstanden er et overslag på hvor langt der forventes af være, hvis jorden var flad og køreturen kunne foretages i fugleflugtslinje og uden højdeforskelle. Trykkes på en tankstation fås afstand og køretid så præcis som Google Maps angiver det.

Benzinpriserne vises i forskellige farver afhængigt af hvor længe siden de blev optaget:

  • 0-4 timer
  • 4-8 timer
  • 8-12 timer
  • mere end 12 timer
  • Listepriser fra kl. 10

Tip: Er man tæt på landegrænsen, vil FuelFinder automatisk skifte til nyt land i forhold til GPS.

Context menu: ingen, men trykkes på listen får man vist detaljer om stationen og mulighed for at vælge rutevejledning eller indberetning af aktuelle priser.

Tankstation


Indberetning


På valgt tankstation vises detaljer om netop den station og dens produkter, og der vil fremgå den beregnede afstand og tidsforbrug jf. rutevejledning.

Der er to typer priser: pumpepris og listepris.
  • Pumpepriser er den som brugerne indberetter via det tilpassede tastatur.
  • Listepris er den pris som selskaberne anvender ved dagens nulstilling af benzinpriser (dette sker næsten altid kl. 10:00).

Trykkes på [rutevejledning] får man en rutevejledning fra ens position til valgt tankstation, og man skal muligvis vælge mellem de produkter på smartphonen som har denne funktionalitet.

Trykkes på [Indberet] så sendes indtastet data til serveren: www.fuelfinder.dk med evt. brugernavn såfremt dette er udfyldt.

Ønsker du at få dine indberetninger registreret på en brugerkonto, så skal du registreres med navn, email og kodeord - fx. Registrer mig!

Indberet


Dieselanlæg


Dieselanlæg

Disse anlæg har mange forskellige navne: Transportcenter, Truckstationer, dieselanlæg, Truckdiesel mm. - hver firma har sit eget navn. Listen viser de nærmeste dieselanlæg for lastbiler i området (Danmark, Sverige og Norge) med tilhørende ikon, firma og adresse. Listen er sorter på afstand til nærmeste anlæg.
Det er ikke kun disse stationer der sælger brændstoffer til den tunge og erhvervsmæssige trafik, da en del tankstationer har mere end en type diesel, fx Statoil har typisk både diesel til privat og erhvervsmæssig kørsel. Disse vil dog frem gå under tankstationer.

Context menu: ingen, men trykkes på listen får man vist en rutevejledning.


Søg


Har man et behov for at finde tankstationer eller dieselanlæg andetsteds end lokal, så skal man blot indtaste postnummer eller by. Indtastningsfeltet kan lave "autocomplete", dvs. der kommer forslag til indtastninger. Det er kun byer (og postnumre) der kommer fra P&T's officielle liste over postnumre.

Efter tryk på søg, så fremkommer der en liste med nærmeste tankstationer/dieselanlæg.

Vælger man ikke at skrive navn eller nummer helt eller vælge et forslag, så vises listen for det første match fra databasen.

Trykkes på listen får man vist en rutevejledning på valgt station i forhold til aktuel position.

Det er mulig at se tankstationer eller dieselanlæg i Sverige og Norge. Det kræver dog man vælger land og type servicestation.

Søgstation


Forbrug


Forbrug

Få styr på din brændstoføkonomi. Registrer tidspunkt, antal liter, pris pr. liter og kilometerstand. Et "kort" tryk på listen giver mulighed for at ændre eller slette en linie. Trykkes der kort på overskriften vil man have mulighed for at tilføje en ny linie. Et "langt" tryk på listen (inklusiv overskriften/headeren) giver en context menu, hvor der er mulig at manipulere det valgte listeelement. Er listen tom, så skal man trykke på overskriften.

Context menu (Et "langt" tryk):

  • Tilføj: Hvis dato ikke ændres så kommer den forrest i listen, da listen er sorteret på dato i omvendt orden (tid er kun relevant ved sortering, såfremt der er ens datoer).
  • Ændre: Der får man vist data der kan ændres, og det er den linje man har valgt der ændres.
  • Slette: Der får man vist data der kan/skal slettes, og det er den linje man har valgt der slettes.
Er listen tom, så skal man trykke på overskriften.

Options menu:

  • Vælg biler: Vælg blandt biler
  • Håndter bil: Tilføj, ændre og slette bil (tilhørende data bliver også slettet).
  • Eksporter: Sender en semikolon separeret fil til den indtastede mail-adresse. I mail'en er der et link til hvorledes data kan importeres i et regneark.

Tip: Ønsker man en præcis opgørelse af gennemsnitlig forbrug, så kræver det at bil fyldes helt op hver gang, således kan man sikre en præcis beregning på forbrug. Første registrering bør være dato, 0, 0, kilometerstand, så kan gennemsnitlig forbrug beregnes korrekt.


Kørselsbog


Registrer kørsel med bil, privat- og erhvervsmæssig kørsel. Med mulighed for at angive til og fra med afstand og med hvilket formål. Dato er tidspunktet her og nu, som kan ændres ved at trykke på ur og kalender. Et "kort" tryk på listen giver mulighed for at ændre eller slette en linie. Trykkes der kort på overskriften vil man have mulighed for at tilføje en ny linie. Ved at trykke (et "langt tryk") på en linje kan man tilføje, ændre eller slette (Context menu).

Context menu (Et "langt" tryk):

  • Tilføj: Hvis dato ikke ændres så kommer den forrest i listen, da listen er sorteret på dato i omvendt orden (tid er kun relevant ved sortering, såfremt der er ens datoer).
  • Ændre: Der får man vist data der kan ændres, og det er den linje man har valgt der ændres.
  • Slette: Der får man vist data der kan/skal slettes, og det er den linje man har valgt der slettes.
Er listen tom, så skal man trykke på overskriften.

Options menu:

  • Vælg biler: Vælg blandt biler
  • Håndter bil: Tilføj, ændre og slette bil (tilhørende data bliver også slettet).
  • Eksporter: Sender en semikolon separeret fil til den indtastede mail-adresse. I mail'en er der et link til hvorledes data kan importeres i et regneark.

Kørselsbog


Donation


Donation

Finder du denne applikation anvendelig, så har du mulighed for at understøtte dens udviklingen ved at sende en donation til udvikleren. Google InApp Billing anvendes, så mulighed for at anvende kreditkort som betalingsmiddel.

Context menu: ingen, men trykkes på en af knapperne/buttons, så fås der mulighed for at indbetale penge til udvikleren.


Opsætning


Opsætning menu

  • Skærm: Tema vælges (Temaer er fjernet indtil videre på grund af nødvendig understøttelse af nye Android versioner... - kommer igen i senere version)
  • Visning: Handler kun om tankstationer. Se næste afsnit.
  • Indberet: Relevant såfremt man ønsker at registrere sine indberetning på et brugernavn. Registrer mig her
  • Indstil GPS/WIFI for opdatering: Mulighed for ændre tids- og afstandsinterval for opdateringer af lokalitet.
  • Version: Version for app og database, samt dato for sidste check efter opdatering.
  • Manual: Beskrivelse af FuelFinders funktioner. Vises i mobiltelefonens lokale browser.

Options

FuelFinder opsætning > Skærm:

Der er mulighed for at vælge 5 forskellige temaer for visning overalt i app'en (Menu - Teamer).

  1. Default
  2. Beige
  3. Blågrå
  4. Blå (hvid baggrund)
  5. Grøn (hvid baggrund)
  6. Stål

Valg af tema vil blive husket fra gang til gang. I øvrigt hvis du ønsker at fjerne alle indstillinger, valg af tema, data til forbrug og kørselsbog, så kan man slette alle data (sker det samme sted, hvor man ville fjerne app'en).

Ovenstående skærmbilleder viser de forskellige temaer i brug.

Screencolor

FuelFinder opsætning > Visning:

  • Søgning: Mulighed for at vælge søgeradius. Visning af priser. Sortering på priser eller afstand. Søgeafstand: Hvor mange tankstationer der vises i listen afhænger afstanden. Standardværdien er 5 km, og der kan vælges fra 0 til 5, 10, 15, 25 eller 50 km. afstand.
  • Visning af brændstofpriser. Mulighed for at vælge præcis de priser der ønskes på listen af tankstationer.
  • Sortering på listepriser/pumpepriser eller afstand: Sortering på priser er for tiden baseret på blyfri 95. Normal visning er sorteret på afstand. Afstanden er beregnet ud fra aktuelle Geodata/GPS koordinater/POI (Point Of Interrest). Afstand en et overslag på hvor langt der forventes af være, hvis jorden var flad, køreturen kunne foretages i fugleflugtslinje og uden højdeforskelle. Resultatet af denne beregning er efterfølgende justeret med 20-30%, så resultaterne bedre matcher virkeligheden.

Showing

FuelFinder opsætning > Indberet:

  • E-mail: Ønsker du at få registreret dine indberetninger, så skal e-mail adressen angives.
  • Lyd: Juster lydniveau for tastaturklik (gælder kun for numerisk tastatur under indberet).
  • Priser: I forbindelse med indberetning er der en god prismæssig sammenhæng mellem blyfri 92 og blyfri 95. Udfyldes den ene så udfyldes den anden automatisk. BEMÆRK: EJ IMPLEMENTERET ENDNU!

Reporting

FuelFinder opsætning > Indstil GPS/WIFI

  • GPS tid: Minimum tidsinterval (i sekunder) mellem opdatering af lokalitet.
  • GPS afstand: Minimum afstand (i meter) mellem opdatering af lokalitet.
Man skal være varsom med at stille på disse parametre, såfremt man ønsker at spare på strømmen på batteriet. Små værdier bruger mere strøm end høje værdier, og GPS'en er en af de store strømslugere på mobiltelefonen.

GPS/WIFI

FuelFinder opsætning > Version:

  • Version: Version og Code af FuelFinder. Her som version 1.4 og Code 81
  • Database opdateret: Hvornår det den seneste database fra eller hvornår der den sidst blevet opdateret.
  • Database tjekket: Hvornår er der senest spurgt efter opdateringer (Sker med et interval på mindst en uge).
  • Donation?: Efter en donation viser der ikke reklamer længere.

Version


Læsevejledning (de underlige ord)


Context menu: Der kan trykkes på 2 forskellige måder på skærmen: kort og lang. Typisk er et kort tryk et valg, fx flueben og et langt tryk valg af kontekst/context, dvs. man typisk får vist flere detaljer.

Options menu: Det er vanskelig at beskrive hvorledes den findes, men ofte skal man lede efter 3 vertikale prikker eller 4 streger (en længere streg øverst og tre mindre herunder) enten inde i app'en eller på smartphone. Hvordan den kommer frem afhænger af version af Android operativsystemet.

POI (Point Of Interrest): Er den menneskelige betegnelse for den tekniske betegnelse geodata, men forstås typisk som et gemt yndlingssted.

Geodata: Kort teknisk udtryk for GPS koordinater.