menu

Brugervejledning til FuelFinder v2.1 (code: 123)


Version 2.1 (code: 123)


Væsentlige nyheder og ændringer:

  • Nyt brændstof: komprimeret og flydende gas - CNG/LNG/LPG. Anvendes mest i Sverige, og findes omkring hovedstæder i Danmark og Norge
  • Favoritter - valgte favorit-stationer vises som liste og på kort
  • Overskrifter tilrettet på lister, som nu virker dynamisk
  • De nye brændstof-ikoner skalerer nu korrekt
  • Tidligere valgt sprog indlæses korrekt ved start
Opsætning bliver behandlet selvstændig, og er det næstsidste afsnit.

Personbil, lastbil, elbil, køretøjsgas og bilvaskPersonbil, lastbil, elbil, køretøjsgas og bilvask


Listerne viser de nærmeste stationer for personbiler, lastbiler, elbil, køretøjsgas og bilvask med tilhørende ikon, firma og adresse.

Seneste priser i rækkefølgen blyfri 92, blyfri 95, blyfri98/100 og diesel er angivet, samt afstand til nærmeste tankstation. Ikoner til visning af brændstofkompatibiliteten jævnfør "EU-direktiv 2014/94/EU" for Danmark og Sverige. Afstanden er et overslag på hvor langt der forventes af være, hvis jorden var flad og køreturen kunne foretages i fugleflugtslinje og uden højdeforskelle. Trykkes på en tankstation fås afstand og køretid så præcis som MapBox angiver det.

Benzinpriserne vises i forskellige farver afhængigt af hvor længe siden de blev indberettet:

  • 0-4 timer
  • 4-8 timer
  • 8-12 timer
  • mere end 12 timer
  • Liste- eller pumpepriser fra selskabet

De fremhævede selskaber med et lille kreditkort ikon Kreditkort har tilknyttet et brændstofkort, og hvis man har sat fluebenet i Indstillinger > Vis > Brændstofkort er de med i beregningen af pris. Mere om brændstofkort

Stationer som er udpeget som favoritter har et blåt hjerte Favorit yderst til højre.

De forskellige danske selskaber har forskellig typer listepriser, som anvendes når pumpe-prisen justeres til listeprisen ved ændring i oliepris, dollarkurs eller lignende. De modificerede listepriser er markeret med en "*" foran prisen, og bygger på en årelang erfaring og empiriske data på priser (gælder for Shell & Go'on). Denne indstilling kan ændres under Indstillinger > Visning > Danske listepriser.

Er der nye eller ændringer til service/tank-stationer, så er man velkommen til at informere om dette på: Ny eller ændret tankstation. Udover tekst er det mulig at vedhæfte et billede med GPS-koordinater.
Det kræver 2 ting af din mobiltelefon.

  1. Placering er slået til for mobiltelefonen (Mobeltelefon-indstillinger > Placering > "en nøjagtighed")
  2. Gem placering er slået til for kameratet (Kamera-indstillinger > Gem placering)

Tip: Er man tæt på landegrænsen, vil FuelFinder automatisk skifte til nyt land i forhold til GPS. Er man udenfor Skandinavien, så kan informationerne findes under "Søg" Favoritter

Trykkes på listen: "Personbil" eller "køretøjsgas" får man vist detaljer om stationen og mulighed for at vælge rutevejledning eller indberetning af aktuelle priser. For de øvrige lister vises rutevejledning

Personbil


Indberetning af brændstofpriser


Indberet

På valgt tankstation vises detaljer om netop den station og dens produkter, og der vil fremgå den beregnede afstand og tidsforbrug jf. rutevejledning.

Der er to typer priser: pumpepris og listepris.
  • Pumpepriser er den som brugerne indberetter via det tilpassede tastatur.
  • Listepris er den pris som selskaberne anvender ved dagens nye benzinpriser (dette sker næsten altid kl. 11:00 i Danmark og oftest afhængig af dollarkurs og oliepris).

På detaljer på en station skal favorit-ikonet (et hjerte) vælges før en station vises som favorit.

Favoritter ikke valgt.
Favoritter valgt favorit.

Trykkes på [AUTOFILL] får man forslag til aktuelle priser for de forskellige brændstoftyper, og på denne måde kan aktuelle priser bekræftes. Er prisen på brændstof faldet i forhold tidligere priser, så kan man angive en enkelt pris og bruge autofill til at få udfyldt resten (bemærk, der kan være variation på et par ører).

Trykkes på [RUTEVEJLEDNING] får man en rutevejledning fra ens position til valgt tankstation, og man skal muligvis vælge mellem de produkter på smartphonen som har denne funktionalitet.

Trykkes på [INDBERET] så sendes indtastet data til serveren: www.fuelfinder.dk med evt. brugernavn såfremt dette er udfyldt.

Ønsker du at få dine indberetninger registreret på en brugerkonto, så skal du registreres med navn, email og kodeord - fx. Registrer mig! eller blot angive en email. Emailen bruges ikke til andre formål.

Efter en indberetning kvitteres med antal indberetninger såfremt notifikationer ikke er slået fra.


FavoritterFavoritter


Favoritter kan vælges mellem personbiler der anvender brændstof af typen: benzin, diesel eller gas. De kan i øvrigt tilføjes fra "Søg" Favoritter

Liste og kort kan indeholder stationer fra Skandinaviske lande (Danmark, Norge og Sverige).

På detaljer på en station skal favorit-ikonet (et hjerte) vælges før en station vises som favorit.

Favoritter ikke valgt.
Favoritter valgt favorit.

Detaljer

Efterfølgende vil et blåt hjerte Favoritter vises valget på oversigten over stationer, samt ved en søgning i området.

Der kan maximalt vælges 3 favoritter uden abonnement. Ved abonnement er der ingen begrænsning i antal af favoritter og ingen reklamer.

Favorit liste

Favorit liste

På kortet vises udvalgte favoritter, samt en sort bil på aktuel (GPS-)placering.

Vælges en station/ikon - vis en grå popup - og trykke på popup'en vises detaljer på station.

Kort kan zoome og bevæges i alle retninger.

Google er utrolig hysterisk med den rettighed der gør man kan gemme offline kort. Det er sikkert fordi den er identisk med den rettighed som giver adgang til "kontakter og billeder". Så ingen offline kort.


BrændstofkortBrændstofkort


Der er i hovedtræk to slags brændstofkort.

  1. Separat kort, hvor der rabat på pumpe/stander-prisen og tilknyttet en kredit på 30-45 dage. Regning sendes eller betales over betalingservice.
  2. Tilknyttet kreditkort, fx dankort, hvor der gives kontant rabat ved betaling.

Listen er opdelt i lande, og under landene findes brændstofkort. Hvis et land passer med mobiltelefonens sprog, så vises det automatisk.

Man kan vælge et brændstofkort ved at sætte fluebenet i højre side. På listen med tankstation og dieselanlæg vil selskabet blive markeret og et lille kreditkort vil blive vist. Hvis rabatten skal beregnes på selskabets brændstofpriser, så skal man vælge det under Indstillinger > Vis > Brændstofkort.

Der er mulighed for at oprette, ændre og slette kort. Ved et tryk på et eksistrende brændstofkort vises detajler, og der er mulighed for at ændre eller slette kortet.

Der er præinstalleret nogle af de almindeligste brændstofkort (de generende kan slettes uden problemer, dog så opstår de igen såfremt man sletter app'ens data, men i den proces forsvinder ens egne oprettede kort - det er standard Android).

Context menu (Et "langt" tryk) er der mulighed for:

  • Nyt kort
  • Ændre kort
  • Slet kort

Rabatten gives på benzin og diesel, og som et beløb pr. liter eller som en procentsats.

PS. Hvis kortet gælder for flere selskaber skal der oprettes et kort for hvert selskab.

Brændstofkort


Forbrug- og kørselsbogForbrug- og kørselsbog


Forbrug

Forbrug

Få styr på din brændstoføkonomi. Registrer tidspunkt, antal liter, pris pr. liter og kilometerstand.

Kørselsbog

Registrer kørsel med bil, privat- og erhvervsmæssig kørsel. Med mulighed for at angive til og fra med afstand og med hvilket formål. Dato er tidspunktet her og nu, som kan ændres ved at trykke på ur og kalender.

Et "kort" tryk på listen giver mulighed for at ændre eller slette en linie. Trykkes der kort på overskriften vil man have mulighed for at tilføje en ny linie. Et "langt" tryk på listen (inklusiv overskriften/headeren) giver en context menu, hvor der er mulig at manipulere det valgte listeelement. Er listen tom, så skal man trykke på overskriften.

Context menu (Et "langt" tryk):

  • Tilføj: Hvis dato ikke ændres så kommer den forrest i listen, da listen er sorteret på dato i omvendt orden (tid er kun relevant ved sortering, såfremt der er ens datoer).
  • Ændre: Der får man vist data der kan ændres, og det er den linje man har valgt der ændres.
  • Slette: Der får man vist data der kan/skal slettes, og det er den linje man har valgt der slettes.
Er listen tom, så skal man trykke på overskriften.

Options menu:

  • Vælg biler: Vælg blandt biler
  • Håndter bil: Tilføj, ændre og slette bil (tilhørende data bliver også slettet).
  • Importer/Eksporter:
    • Eksporter data til semikolon separeret fil: Sender en semikolon separeret fil til den indtastede mail-adresse. I mail'en er der et link til hvorledes data kan importeres i et regneark.
    • Importer data fra server: Henter en tidligere gemt version af kørsels- og forbrugsdata fra serveren.
    • Eksporter data til server: Gemmer aktuel version af kørsels- og forbrugsdata fra serveren. Det kræver man har en registreret email-adresse. Det kan være den samme som anvendes ved indberetning af priser eller man opretter her: Registrer mig!.

Tip: Ønsker man en præcis opgørelse af gennemsnitlig forbrug, så kræver det at bil fyldes helt op hver gang, således kan man sikre en præcis beregning på forbrug. Første registrering bør være dato, 0, 0, kilometerstand, så kan gennemsnitlig forbrug beregnes korrekt.


AbonnementAbonnement


Finder du denne applikation anvendelig, så har du mulighed for at understøtte dens udviklingen.

Reklamer fjernes og uendelig antal favoritter i den periode abonnementet gælder.

Google InApp Billing anvendes, så mulighed for at anvende kreditkort som betalingsmiddel.

For at stoppe et abonnement skal man anvende Google Play > Indstillinger

Abonnement


SøgSøg


Søg

Har man behov for at finde stationer for personbiler, lastbiler, elbil, køretøjsgas og bilvask i Danmark, Sverige eller Norge, så skal man blot indtaste landespeficikke postnummer eller by. Indtastningsfeltet kan lave "autocomplete", dvs. der kommer forslag til indtastninger. Det er kun byer og postnumre fra de officielle liste.

Efter tryk på søg, så fremkommer der en liste med nærmeste personbiler, lastbiler, køretøjsgas, elbil eller bilvask.

Vælger man ikke at skrive navn eller nummer helt eller vælge et forslag, så vises listen for det første match fra databasen.

Trykkes på listen får man vist en rutevejledning på valgt station i forhold til aktuel position.

Såfremt man ønsker alle Shellstationer i Kolding, så kan man skrive "Kolding, Shell" eller "shell, kolding". Postnummer kan også bruges, fx "6000, shell". Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver.

Søgstation


IndstillingerIndstillinger


  • Sprog: Mulighed for at vælge mellem de 5 sprog: dansk, svensk, norsk, tysk eller engelsk for android version 8 og fremefter.
  • Søgning: Mulighed for at vælge søgeradius. Visning af priser. Sortering på priser eller afstand. Søgeafstand: Hvor mange tankstationer der vises i listen afhænger afstanden. Standardværdien er 5 km, og der kan vælges 5, 10, 15, 25 eller 50 km afstand.
  • Visning: af brændstofpriser. Mulighed for at vælge præcis de priser der ønskes på listen af tankstationer.
  • Sortering: på listepriser/pumpepriser eller afstand: Sortering på priser er for tiden baseret på blyfri 95. Normal visning er sorteret på afstand.
  • Brændstofkort: Inkluder rabat på prisen i oversigten på tankstationer. Flueben markeret: de valgte kort bruges til beregning af pris og prisen er markeret med kursiv og fed skrift.
  • Danske listepriser: Gælder kun danske listepriser (gælder for Shell & Go'on). De forskellige selskaber har forskellig typer listepriser, som anvendes når pumpe-prisen justeres til listeprisen ved ændring i oliepris, dollarkurs eller lignende. Viser listepriser baseret på erfaring og empiriske data. De er markeret med "*" foran prisen, fx *11.09.
  • E-mail: Ønsker du at få registreret dine indberetninger, så skal e-mail adressen angives. Anvendes ikke til andre formål.
  • Lyd på tastatur: Juster lydniveau for tastaturklik (gælder kun for numerisk tastatur under indberet).
  • Manual: Denne side vist på mobiltelefon i korrekt opløsning.

Indstillinger


Læsevejledning (de underlige ord)


Context menu: Der kan trykkes på 2 forskellige måder på skærmen: kort og lang. Typisk er et kort tryk et valg, fx flueben og et langt tryk valg af kontekst/context, dvs. man typisk får vist flere detaljer.

Options menu: Det er vanskelig at beskrive hvorledes den findes, men ofte skal man lede efter 3 vertikale prikker eller 4 streger (en længere streg øverst og tre mindre herunder) enten inde i app'en eller på smartphone. Hvordan den kommer frem afhænger af version af Android operativsystemet. Kaldes ofte for "en hamburger" af IT-folk.

POI (Point Of Interrest): Er den menneskelige betegnelse for den tekniske betegnelse geodata, men forstås typisk som et gemt yndlingssted.

Geodata: Kort teknisk udtryk for GPS koordinater.